Fastlæggelse af kampe: Bundesliga
Det fulde program for 2017/18 Bundesliga sæsonen blev offentliggjort i slut-juni 2017. Det er dog meget vigtigt, at være opmærksom på, at der løbende vil blive ændret i både datoer og tidspunkter for kampene. Ændringer sker af flere årsager, men primært pga. TV-rettigheder, samt hensynstagen til europæiske og tyske cup-turneringer (Champions League, Europa League og DFB-Pokal). Det nøjagtige tidspunkt for Bundesliga kampe bliver normalt fastlagt 3-6 uger inden, de spilles.
Champions League, Europa League og DFB-Pokal spilles ikke i weekender og bliver dermed ikke årsag til, at de tyske ligakampe flyttes mere end én enkelt dag. Det vil kun være helt særlige omstændigheder, der i Tyskland kan flytte en ligakamp mere end en enkelt dag. Det er noget vi oplever meget sjældent.
Rettigheder ved eventuelle kampændringer:
- Hvis en bestilt kamp bliver rykket til et andet tidspunkt indenfor samme spillerunde (f.eks. lørdag til søndag), vil dette ikke give ret til nogen form for refundering. Vi ændrer naturligvis hotelovernatninger uden gebyr, hvis det skulle være nødvendigt.
- Hvis en bestilt kamp bliver rykket til en ny runde, vil Travel Sense gæster blive tilbudt følgende 3 muligheder (sker utrolig sjældent i Tyskland):
- Behold de bestilte fodboldbilletter og se den pågældende kamp på den nye dato. Hotelovernatninger bliver rykket uden gebyr.
- Tag afsted den oprindelige weekend, men se en anden kamp (kan være forbundet med ekstra udgift eller tilbagebetaling alt efter pris på alternativ kamp).
- Få refunderet hele rejsens værdi i form af gavekort til Travel Sense.
En almindelig spillerunde i Bundesligaen 2017/18 ser typisk således ud (tider er for kampstart):
Fredag, kl. 20.30 1 kamp
Lørdag, kl. 15.30 og 18.30 6 kampe
Søndag, kl. 15.30 og 17.30 2 kampe
Mandag ca. 5 kampe på en hel sæsonen
OBS: Ovenstående er med forbehold for særlige omstændigheder, der kan påvirke de almindelige retningslinjer for Bundesligaen og det tyske fodboldforbund.